
Hytter ved Hærvejshallen, Bække
Meget tæt ved Hærvejens cykel- og vandrerute gennem Bække finder du tre nye hytter til overnatning.
De 3 nye hytter ved Hærvejshallen i Bække er til dig, der vandrer eller cykler på Hærvejen og gerne vil have en seng og sove og tip top basale facilietter. Hytterne er beklædt med træ fra lokal skov, håndteret på lokalt savværk og monteret af frivillige omkring Hærvejshallen. Hytterne ligger ved siden af hinanden med facaden mod syd.
Sådan fungerer hytterne
Sammen med din reservation får du en kode til en nøgleboks, så du kan låse dig ind i hytten samt ind i i selve Hærvejshallen for at bruge toilet- og badefaciliteter. En af hytterne rummer 4 senge, dvs. 2 køjesenge, mens de to øvrige hytter har 2 senge. Foran alle hytterne er der en lille overdækket terrasse, hvor I kan sidde og nyde aftensolen og fuglesangen, og hvor der er borde og stole. Foran hytterne er der en fælles bålplads. Sengene er redt op, når du kommer. Der kan bookes ophold af enkelt nats varighed og flere nætter. Hytterne er forsynet med kogekedel og strømstik, men der er ikke varme på og ej heller vand i selve hytten. Der er som sådan ikke adgang til køkken med komfur, service etc. Her skal du bruge dit medbragte og så gå en tur i Brugsen lige overfor for at proviantere.
Hytterne ligger i tilknytning til Hærvejshallen, der er et lokalt samlingspunkt i lokalsamfundet, om end aktivitetsniveauet er lavt i sommerferieperioden.
Afstande
Hærvejens vandrerute: 0,3 km
Hærvejens cykelrute: 0,3 km